Nyt maleri | Crazy Clown

CrazyClown_ramme_500px


Crazy Clown – her har I ham!

Klovnemotivet har egentlig altid forfulgt mig lidt, og for tiden er det det motiv, der popper mest frem, når inspirationsbølgerne ruller ind over mig. Og jeg klager ikke, for det er jo et skønt motiv, som man sjældent kan blive i skidt humør af at arbejde med. Personligt har jeg aldrig oplevet det.

Det seneste klovnemaleri har jeg lige malet færdig i dag. Jeg kalder det “Crazy Clown”. Han er på mange måder i tråd med mine øvrige malerier og klovne, men han er også blevet lidt sin egen. Jeg har lyst til at male vildt for tiden, gå amok med penslen og strøgene – og det har jeg gjort her. Han skulle ikke blive for finpudset, der skulle bare leges, det var sjovt og jeg er rigtig glad for resultatet. Håber I tager godt imod ham :)

Farver på en gråvejrsdag…

Maleri af kunstner Tine Faurholdt


“Jeg maler, hvad jeg føler”, er et udtryk mange kunstnere har brugt – også undertegnede. og ingen tvivl om, at et maleri er en kunstners spejlbillede. Du kan ikke male sigende kunst, uden at give et bette kun af dig selv.

Men render jeg så konstant rundt som en lalleglad abe, kunne man jo spørge sig selv, når man tager et kig på mine malerier, der jo som regel er fyldt med farver og finurligheder. Næ! er svaret. Eller jo, det gør jeg heldigvis som regel, men selvfølgelig er der også gråvejrsdage, og her kan jeg finde på at bruge min kunst lidt som positiv psykologi. Det vil for mig sige, at jeg i stedet for at dyrke det grå og triste finder farvepaletten frem og maler mig glad. Hvorfor sidde og tvære i grå toner blot fordi det er en gråvejrsdag? Hvilket formål tjener det? Nej frem med farver, leg og giv den gas, så skal solen såmænd nok dukke frem igen før eller siden :-)

Nedenstående maleri har jeg lige gjort færdigt i dag. (Og ja, det regner faktisk lidt på disse kanter :D). Jeg kalder det “Elefantklovnen”. Det måler 50 x 50 cm. og skal med på udstillingen i Hou ultimo august.

Maleri malet af Tine Faurholdt, nordjysk kunstner

Tak for opmærksomheden. Farverige hilsner, Tine

Akvareller i nye klæder

3 ældre akvareller er kommet i passepartout og ramme

963983_Croquis_520px_mRamme

963981_Croquis_520px_mRamme

I forbindelse med de kommende måneders udstillinger i Rebild Kommune, har jeg valgt at medtage 3 akvareller, som jeg aldrig tidligere har haft med på udstillinger  – eller til salg for den sags skyld. De har nemlig i mange år haft en plads i mit eget hjem. Men det har de ikke pt., så nu har jeg besluttet at lade dem være en del af udstillingen og udstyre dem med en prismærkat.

963982_Croquis_520px_mRamme

Alle tre malerier er malet med akvarelmaling og blyant. De to i bredformat måler indrammet 30 x 24 cm, mens det tredje måler 30 x 40 cm. (Og de er naturligvis i samme farvebalance. Kameraet og lyset er bare ikke min ven i dag :o))

Herlig søndag til jer alle
Tine

Kunstner klovnerier

Kunstner klovnerier - akryl på papir

Kulørte kunstner klovnerier

Når man, som jeg, er glad i låget, elsker farver og smil på læben, er klovnen som motiv
svær at komme udenom – og det er da heller ikke første gang, at det er klovne,
jeg som kunstner har hældt ud af penslerne.

Og ja, her er så to mere, som jeg lige har fået færdige her i weekenden…

De er begge malet på papir med en kombination af akrylmaling, tusch, blyant og oliekridt.
Jeg er lidt et legebarn for tiden, så papiret som medie passer mig rigtig godt.
Her kan jeg rigtigt sidde og grisse og lege – og ikke mindst tegne,
som jeg kan mærke, at jeg faktisk har savnet lidt.

Malerierne kommer indrammet til at måle 30 x 40 cm, og begge klovne følger
sommerens og sensommerens udstillinger, som starter hos Rebild Kommune
i Nørager tirsdag d. 10/5.

Kulørte hilsner fra
Tine

Malerierne er nu klar til påskeudstilling 2011

“Livet ved fjorden”

Det har holdt lidt hårdt denne gang, men selvfølgelig nåede man det – malerierne er nu klar til årets påskeudstilling på Lundbæk Landbrugsskole, hvor der i år vil blive fremvist kunst af i alt 29 kunstnere.

Maleri med krabber af kunstner Tine Faurholdt

Maleri af kunstner Tine Faurholdt. 1 x 1 meter. Akryl på lærred.

Som nævnt tidligere er udstillingen i år blevet tematiseret, og alle kunstnere har haft til opgave at fortolke på ordene “Livet ved fjorden”. Helt oplagt havde det jo været at male de smukke omgivelser, vi omgiver os med her ved fjorden i Nibe, men hvorfor nu gøre det oplagte (:-)) Jeg har valgt at lade de mange krabber i fjorden være mit udgangspunkt, og det er i alt blevet til 4 malerier – 3 mindre på papir + maleriet herover. Både det at skifte motiv, at lege med papir og nye farver har været en udfordring – men en super sjov en af slagsen, og nu glæder jeg mig bare til at opleve modtagelsen af de nye værker.

Påskeudstillingen har fernisering på torsdag kl. 14.00, hvor der vil blive budt på et glas vin, mens der holdes åbningstale. Underholdning vil der også være i form af akustisk musik, og for dem der har lyst, vil der kunne købes en kop kaffe og et stykke kage. Men vigtigst af alt, vil der naturligvis kunne ses en masse kunst. (Entré 25 kr.)

Rigtig god påske til jer alle!

 

“Fjordtema”

En blog om kunst

En kunstnerisk udfordring, der kalder på leg
Der er i år valgt et tema til den store påskeudstilling på Lundbæk ved Nibe i dagene 21. – 24. april. Temaet er “Liv ved fjorden”, og alle kunstnere skal komme med deres fortolkning af dette. Oplagt var det selvfølgelig at male de smukke omgivelser ved fjorden her i Nibe, men jeg har valgt at lege og bruge udfordringen til at skubbe mig selv i en lidt ny retning. Præcis hvor jeg ender, ved jeg ikke endnu, men pt er det krabber, der myldrer rundt i mit hoved, og de første streger og penselstrøg kan du se herunder.

En blog om kunstKrabbe

En blog om kunst

Krabben er malet med akrylmaling på papir, og jeg har desuden også anvendt blyant, tusch og oliekridt. Og ja, så er der jo som det fremgår givet godt gas med farveleg.

Jeg er meget interesseret i at høre, hvad du synes om maleriet, så drop mig da endelig en kommentar!

Smil fra Tine

200 støtter nu “Kunstner Tine Faurholdt” på facebook…

En blog om kunst

200 støtter nu “Kunstner Tine Faurholdt” på facebook…

Som kunstner har jeg i et stykke tid haft en såkaldt side (tidligere fanside) på facebook (www.facebook.com/kunstner.tinefaurholdt), hvor alle kan melde sig under fanen, følge mit kunstner-liv og støtte udbredelsen af kendskabet til mig og min kunst. Og det var med stort smil og stor glæde, at jeg i går aftes kunne konstatere, at sidens “medlemmer” nu tæller 200 kunstinteresserede. Hvor er det skønt! Jeg sætter stor pris på hver enkelt støtte, og vil gerne her benytte lejligheden til at takke jer alle! (:-))

Og skal jeg vove pelsen og sige, at jeg nok skal få lidt mere gang i denne kunstnerblog igen… Yep, det gør jeg. De seneste måneder, har jeg haft lidt mere fokus på min anden blog, designerblog.dk, og så er de hurtige nyheder ikke kommet videre end til facebooksiden. Men faktisk sker der en hel del, så I kan godt se frem til mere aktivitet her på bloggen meget snart!

Kunstneriske hilsner fra Tine

En blog om kunst

Inspiration – fotos

En blog om kunst

Collage af kunstner Tine Faurholdt

En blog om kunst

Find inspiration i efteråret

Når jeg afholder mine kurser, sidder der altid nogle, som har svært ved at få ideerne ud af den blå luft. Til at hjælpe dem i gang laver jeg forskellige små oplæg. Senest har jeg i en collage samlet nogle skønne fotos i efterårets farver. De fleste af billederne har jeg selv taget, da jeg var på efterårsferie ved Øster Hurup.

Generelt synes jeg, at fotos er bedre at tage udgangspunkt i end andre malerier. Det giver mere frit slag for egne fortolkninger. Der har ikke været en anden kunstner inde over motivet som retningsfilter. Det bliver DIN fortolkning og DIT maleri. Måske kan du også finde inspiration i denne collage.


Rigtig dejligt efterår!

En blog om kunst